AGF Håndbold U8 Mix

Minimix - U7 og U8

Velkommen til AGF Håndbolds Minimix-afdeling. Dette er stedet, hvor spilleren typisk første gang stifter bekendtskab med håndboldspillet.


Vi bestræber os på at skabe et frirum, hvor der er plads til alle, og hvor alle føler sig set og hørt og ikke mindst har lov til at nyde legen med håndbolden. Derfor vægter vi højt, at vi i dele af træningen mikser alder, fysisk og sociale kompetencer, så vi får et miljø, hvor respekten for holdkammeraterne er i højsædet.


Håndbold er en kompleks sport, hvor hele kroppen aktiveres, og derfor vil lege og motoriske øvelser indgå som en fast del af træningen. Vi forsøger ligeledes at bruge forskellige materialer i håndboldrelaterede øvelser, både for at skabe et højt aktivitetsniveau, men ligeledes for at udvikle de motoriske færdigheder.


I løbet af efter- og forårssæsonen vil der blive tilbudt en håndfuld ministævner, hvor holdene tilmeldes årgangsvis og efter tre niveauer – øvede, letøvede og uøvede. Der er altså plads til, at alle kan komme ud og prøve at spille mod hold fra andre klubber. Der spilles typisk to kampe á ca. 20 minutter, og man kan forvente at bruge 1-2 timer i en hal et eller andet sted i Aarhus-området.


Det er muligt at prøvetræne 2-3 gange, før man eventuelt skal betale kontingent. Og man må rigtig gerne tage en ven eller veninde med, for jo flere vi er, jo bedre kan vi sammensætte træningen, så alle får mest mulig ud af håndbolden.


Vi træner

Lørdag 10.30-12.00 i hallen på Marselisborg Gymnasium 

Kommende holdaktiviteter

Marts
Lør
23
Træning 
10:30 - 11:45
Marselis gym
Lør
30
AFLYST: Træning 
10:30 - 11:45
Marselis gym
April
Lør
06
Medaljestævne i Hammel
09:00 - 16:00
Hammel
Lør
06
Træning 
10:30 - 11:45
Marselis gym

Profiler

Profile Image
Årgangsansvarlig
Heidi Kildelund
Rasmus Hauge
750,00 kr. 2 gange i sæsonen