Ringkøbing var for stor en mundfuld

Ringkøbing var for stor en mundfuld

 Det blev desværre til et nederlag på 32-21 i tirsdags, da Ringkøbing gæstede Aarhus. Allerede fra start var det som om den fysiske forskel på spillerne skræmte hjemmeholdet en smule. I hvert fald havde vi store problemer med at komme til kvalificerede chancer, mens gæsterne virkelig trykkede på og hurtigt havde bragt sig foran både 5-1 og 8-1.

Men så var det som om de værste nerver blev smidt overbord, og stille og rolig fik vi arbejdet os tilbage i kampen. Med bedre forsvar og gode skud fra distancen blev stillingen 9-5. En time-out til gæsterne gav dem fornyet energi, så efter 25 minutter havde de øget føringen til 14-6. Heldigvis viste pigerne god moral, ført an af Caroline Theill, og kampen blev pludselig åbnet op igen med fem fine scoringer, så pause-stillingen var 14-11 til Ringkøbing.

Desværre kunne vi ikke følge op på den gode afslutning af første halvleg. Igen manglede vi hårdhed i forsvaret og kvalitet i angrebsspillet, hvilket Ringkøbing flot udnyttede til at øge til 19-12 efter 37 minutter. Derefter var det blot et spørgsmål om størrelsen på nederlaget. Alt for mange tekniske fejl gav Ringkøbing optimale betingelser for en masse nemme kontra mål. Ringkøbing vinder fortjent på en dag, hvor vi ikke var der, hvor vi skulle være, hvis vi ville have forhåbninger om point.

Heldigvis fik dog vist, at vi i perioder havde spillet og mulighederne til at ryste og presse topholdet.

Smid en kommentar

Sponsor