AGF’s U13 drenge er en flok glade gutter, der tre gange om ugen mødes om deres fælles passion. Både spillere og trænere arbejder hver uge hårdt for at udvikle drengenes håndboldspil, og alle går til deres sport med stor seriøsitet. Drengene er kendt for at være nogle hårde hunde, der gerne deler øretæver ud i forsvaret, uden dog at give køb på fair play.
Selvom drengene går på fem forskellige skoler, så har de et stærkt sammenhold – både på og uden for banen. Det samme gør sig gældende for forældregruppen, der altid bakker flot op om drengene til både kamp, stævner og sociale arrangementer.
Vi træner fast:
Mandag 16:00 – 17:15 (sammen med U15 drenge) i Frederikbjerg, Hal 2
Onsdag 16.00 – 17.30 i Stadionhallen, Hal 1
Fredag 16.00 – 17.30 i Frederikbjerg, Hal 2
Vi træner engang i mellem (afhængig af kamp):
Lørdag 11.30-13.00 i Marselisborg Gymnasium Hal