Ét-måls nederlag til Bjerringbro

Ét-måls nederlag til Bjerringbro

For anden weekend i træk blev det til ‘lige ved og næsten’. Denne gang var ekstra hård, da vi havde kampen i vores hule hånd i den afgørende fase. Træner Peter Conrad så dog mange gode takter de første 50 minutter:

“En føring med 23-21 med 10 minutter igen gjorde forudsætningen for point ret store. Men desværre fik vi ikke udnyttet de muligheder, vi havde mod deres tomme mål, plus at vi selv begyndte at spille lidt nervøst i angrebsspillet, så vi ikke fik udnyttet vores overtag i kampen. Godt nok kommer hjemmeholdet på 23-23 med 3 minutter igen, efter vi har haft en periode, hvor marginalerne i forhold til kendelser og afslutninger bestemt ikke var på vores side. En meget tvivlsom udvisning med 2,5 minut igen gjorde, at Bjerringbro fik en noget større mulighed for at tippe kampen over til dem, hvilket de formåede at gøre og vinder kampen med 24-23. Endnu en gang viser pigerne, at der er potentiale i holdet. Vi lærer af vores fejl, men husker vores succeser. Så vi tror fuld og fast, at der snart kommer point ind på kontoen.”

Næste kamp spilles søndag den 20. september i Stadionhallen kl.13:10 mod Gudme HK. #KSDH

Smid en kommentar

Sponsor