Kategori

Gudme sad på kampen fra start

Gudme sad på kampen fra start
Desværre blev det ikke til den første sejr i 2019, da vi spillede i Gudme i søndags. Vi tabte kampen 28-23 (16-9).
Gudme kom med en stor energi og var meget opsatte på at sætte sig på kampen fra start. Dette var vi forberedte på, men formåede ikke at komme med et modsvar. Selvom kampen startede med en lille overhånd til AGF, var det, som om det ikke gav ro i spillet. Forsvaret fik ikke den rette bevægelighed og højde og var derfor hele tiden et skridt bagefter. Angrebspillet manglede lige det sidste i både marginaler og rigtige vurderinger, så det kom til at fremstå lidt tøvende. Det udnyttede Gudme og bragte sig i front med 8 mål. 7 mod 6-spillet gav lidt energi og fik sat en prop i hjemmeholdet.
Spillet i anden halvleg blev heldigvis løftet markant. Både vurderinger og energien have fået et løft. Stille og roligt skrumpede Gudmes forspring til kun 4 mål efter 41 minutter. Desværre fik vi igen en periode med stolpe ud og Gudme stolpe ind, og på blot 3 minutter var vi igen nede med 7. Men igen viste AGF, hvilken støbning de er gjort af og fik slidt sig tilbage i kampen. Med 4 minutter igen var Gudmes føring reduceret til 27-23. Desværre var gassen gået af ballon, og det betød at marginalerne igen vendte sig til Gudmes fordel, så de kunne trække sig sejrrigt ud af kampen.
Vi havde håbet og troen på point – det blev det desværre ikke til. Vi vidste, at vi ville blive meget udfordret i vores to første kampe i det nye år. Desværre var vi ikke helt skarpe nok til at få point, men vi kan stadig bruge de to kampe til rigtig meget. Vi har ikke mistet modet eller troen på os selv. Tværtimod er vi mere end klar til igen at mærke sejrens sødme. Det håber vi på at kunne på søndag, når Oddense-Otting kommer en tur forbi Aarhus.

Smid en kommentar

Kategori

Sponsor