Sæsones sidste turneringskamp endte med en sejr på 21-20 over Rødovre. Det blev samtidig den sidste kamp med Peter Conrad og Mads Bo ved roret, og AGF Håndbold vil gerne benytte lejligheden til at sige tusind tak for et godt samarbejde!
Her kan du læse Conrads ord om kampen og et farvel til truppen:
“Selvom vi i denne kamp også var hårdt ramt på skader, så var det en flok tændte piger, der gik på banen, som rigtig gerne ville bevise, at de er bedre end de resultater, som desværre har forfulgt os igennem hele sæsonen.
Med 2,5 minut igen var Rødovre foran 20-19, men med et hurtigt AGF-mål, en redning af Trine Bentzen i målet og endnu en AGF-scoring vinder vi kampen 21-20.
Pigerne skal have kæmpe ros, for at give trænerteamet den afsked. Super flot arbejde af specielt de to målvogtere, som stod hver deres halvleg med redningsprocenter på 39 og 61.
Fire fede år i AGF er desværre slut, hvor det er blevet til tre sæsoner i 1. divion og en oprykning. Tak til nogle super piger, som på trods af den svære og meget anderledes sæson som oprykker i en corona-tid, har kæmpet og arbejdet hårdt på at blive bedre og dygtigere, både individuelt og som hold.
Tusind tak til jer for den tid, vi har haft sammen og jeg ønsker alt mulig held og lykke med den kommende sæson i 1. division.”
This message is only visible to admins.
Problem displaying Facebook posts. Backup cache in use.
Click to show error
bestyrelse@agfhaandbold.dk